advokat alarm arkitekt el garage gartner gulv isolering kloak koekken maler murerplastik prisberegning revisor advokat tag terrasse tilbygning typehus vindue vvs advokatalarmarkitektelgaragegartnergulvisoleringkloakkoekkenmalermurerplastikprisberegningrevisoradvokattagterrassetilbygningtypehusvinduevvs

Med boligjobordningen kan du renovere med skattefradrag

Boligjobordningen giver dig med andre ord muligheden for at spare penge på dit byggeprojekt eller din serviceopgave.

Boligjobordningen kaldes også 'håndværkerfradraget'.

Hvordan fungerer boligjobordningen?

Boligjobordningen er en ordning rettet mod privatpersoner, som bestiller eller får udført arbejde inden for håndværk eller service. Du har mulighed for at få fradrag på dine udgifter på op til 15.000 kr. pr. person til vedligeholdelse og reparation af din bolig samt serviceopgaver udført i boligen. Sådan gør du:

  • Bestil et stykke arbejde, som er dækket af fradragsordningen
  • Betal for arbejdet elektronisk (eks. over netbank eller med dankort)
  • Indberet dine udgifter til SKAT i Tastselv
  • Gem dokumentationen for arbejdet (eks. faktura)

Fradraget gælder kun for arbejdslønnen inklusive moms og ikke den samlede udgift. Du kan altså ikke trække udgifter til byggematerialer og lignende fra i skat.

Hvem kan få gavn af boligjobordningen?

Alle skattepligtige borgere over 18 kan udnytte boligjobordningen. Hvert medlem af en husstand kan trække op til 15.000 fra i skat på håndværks- og serviceopgaver udført på og i huset, lejligheden eller fritidsboligen.

Hvert medlem af husstanden kan indberette udgifter for den del af regningen, som han eller hun har betalt. Man bestemmer altså ikke selv, hvordan fradraget skal fordeles mellem medlemmer af husstanden.

Undtagelsen til dette er ægtefæller. Ægtefæller og samlevere kan som de eneste fordele det samlede fradrag frit mellem hver af parterne. Ægtefæller indberetter stadig udgifterne dækket af boligjobordningen på hver deres selvangivelse, men bestemmer selv, hvem der får mere eller mindre gavn af fradraget.

Børn over 18, som bor i husstanden, kan udnytte boligjobordningen under betingelse af, at han eller hun har betalt den indberettede del af udgifterne, enten til forældrene eller direkte til håndværkeren/serviceudbyderen.

Hvilke opgaver dækker statens boligjobordning?

Statens boligjobordning dækker en lang række opgaver indenfor service og håndværk. Overordnet set inkluderer disse:

  • Vedligeholdelse og reparation af fritidsboliger (udført af en virksomhed)
  • Vedligeholdelse og reparation af helårsboliger (udført af en virksomhed)
  • Service i hjemmet udført af en virksomhed eller en privatperson (eksempelvis rengøring, vinduespudsning og børnepasning)
  • Almindeligt havearbejde

Når du bestiller arbejde inden for håndværk og service, er det en god idé at undersøge, om det er dækket af boligjobordningen. Du kan finde en komplet liste over opgaver, som er dækket af ordningen her:

SKAT: Liste over service og håndværk dækket af boligjobordningen

Hvor meget kan jeg få i tilskud gennem boligjobordningen?

Dit udbytte af boligjobordningen afhænger af to faktorer: hvor stor din udgift er og hvad din skatteprocent er.

En person, der bor i en gennemsnitskommune og betaler 32,7 procent i skat, og som indberetter 15.000 kr i udgifter til løn inklusive moms, vil eksempelvis kunne spare ca. 5000 i skat kr. gennem boligjobordningen.

Og bor du i en gennemsnitskommune og bestiller rengøring til 300 kr om ugen, vil ca. 100 kr af din udgift være betalt af fradraget.

Hvor indberetter jeg mit fradrag?

Du indberetter dine udgifter til arbejdsløn inklusive moms gennem Tastselv. Fradrag under boligjobordningen indberettes på samme måde som andre fradrag, eksempelvis befordringsfradraget.

Hvis du er gift eller har en samlever, kan I selv bestemme hvordan fradraget fordeles på jeres selvangivelser. I alle andre tilfælde er det den, som har betalt regningen, som indberetter udgifterne på selvangivelsen.

Husk at gemme din dokumentation. Du skal ikke sende den til SKAT, men SKAT kan bede om at se dokumentation for arbejdet og udgifterne på et senere tidspunkt.

Oversigt over hvad du bør vide om statens boligjobordning

  • Du kan trække 15.000 kr på arbejdsløn inklusive moms fra i skat om året
  • Det er den, der har betalt regningen, som kan udnytte fradraget
  • Fradraget er pr. betalende person i husstanden
  • Ægtefæller kan frit fordele deres samlede fradrag, når der skal indberettes
  • Børn over 18 kan gøre brug af fradraget til den del af udgifterne, som de selv har betalt for, enten til forældre eller direkte til serviceudbyderen/håndværkeren
  • Betalingen for arbejdet skal være foretaget elektronisk, ikke kontant eller med check (check godtages kun for arbejde udført i 2011)
  • Arbejdet skal stå på listen over ydelser/opgaver, der er dækket af boligjobordningen
  • Du skal gemme dokumentationen for arbejdet, hvor arbejdslønnen skal fremgå særskilt
  • Du indberetter dine udgifter i Tastselv

Prøv vores online prisberegnere, når du skal bygge, renovere og vedligeholde

Vil du i gang med at gøre brug af boligjobordningen med det samme? På Prisberegning.dk er vi klar til at hjælpe dig. Vi beregner en vejledende pris for dig og sætter dig i kontakt med den rette fagmand. Vores service er gratis, hurtig og helt uforpligtende.

Prøv vores fagspecifikke prisberegnere og få hurtigt og nemt en vejledende pris på din opgave. Vores prisberegningsservice dækker over langt de fleste bygge- og serviceopgaver. Du kan finde den prisberegner, som dækker din opgave, her:

Prisberegnere - fagområder

Foretrækker du at beskrive din opgave med egne ord, eller falder din opgave uden for de kategorier, der er opstillet i vores prisberegnere, kan du sende os en beskrivelse af din opgave. Herefter vil du blive kontaktet af en af vores dygtige medarbejdere, som vil vejlede dig og sætte dig i kontakt med den rette fagmand, hvis du ønsker det. Du kan beskrive din opgave her:

Beskriv din opgave

Sådan sparer du penge ved en energirenovering

Med en energirenovering sparer du først og fremmest penge på el- og varmeregningen hver eneste dag. Et tæt hus er et billigt hus.

Sidder du på nuværende tidspunkt i et hus bygget før 1980 med en årlig varmeregning på over 15.000 kr., er der højst sandsynligt penge at spare. Er dit hus bygget efter 1980, og er din årlige varmeregning på mere end 10.000 kr., er der også penge at spare.

Flere energiselskaber giver tilskud til energirenovering , så undersøg altid om du kan få tilskud før du bygger.

Tilskud til energirenovering

Du kan ofte få tilskud til energirenovering fra dit energiselskab. Tilskuddet vil typisk bestå af et fast beløb pr. sparet kWh (kilowatt-time) på et år. Tilskuddet ligger typisk omkring 20 til 40 øre pr. sparet kWh.

Det vil altså sige, at hvis din energirenoveringen sparer dig 5000 kWh, vil du kunne få et tilskud på 1000-2000 kr. oveni det, du vil spare på el- eller varmeregningen.

Der gives typisk tilskud til:

  • Efterisolering af enhver art
  • Installation af jord- eller solvarme
  • Nye energivinduer
  • Solceller
  • De fleste andre former for energirenovering, der sænker dit spild af energi.

Kontakt altid dit energiselskab, før du går i gang med din energirenovering . Du kan nemlig ikke få tilskud med tilbagevirkende kraft - du skal have tilsagn fra dit energiselskab før byggeriet, for at få tilskud.

Online redskaber, der kan hjælpe dig med din energirenovering

Der er mange, der er interesserede i at hjælpe dig med at få overblik over din energirenovering. Derfor findes der også en række af online redskaber, du kan bruge til at planlægge energirenoveringen. Her kan du se nogle af de mest nyttige:

  • Besparelsesberegner - Giver dig et overblik over, hvad du kan spare ved forskellige renoveringer
  • Tilstandstjek - Her kan du finde ud af, hvilken energiklasse dit hus er i, og hvilke forbedringer, der kan mindske dit energitab
  • Tjek dit forbrug - Denne beregner er for kunder hos Dong Energy, hvor man kan få overblik over sit varmeforbrug samt tips til forbedringer
  • Boligtjek - Energistyrelsens værktøj, der giver dig overblik over, hvor og hvordan du sparer på dit energiforbrug

Hvor kan jeg få rådgivning om energirenovering?

Der findes mange muligheder for at finde oplysninger om energirenovering på internettet. Det er gratis, og du kan gøre det i dit eget tempo.

Foretrækker du personlig kontakt og rådgivning, er dette også en mulighed. Flere energiselskaber tilbyder telefonisk rådgivning eller rådgivning pr. mail, så begynd med at undersøge, hvad dit energi- eller forsyningsselskab tilbyder dig.

Er du kunde hos Dong Energy, har du blandt andet mulighed for at ringe eller skrive med spørgsmål til din energirenovering. Det samme gælder for Syd Energi, Seas NVE og mange andre energiselskaber.

Du har også mulighed for at få besøg af en energikonsulent, som gennemgår dit hus sammen med dig og rådgiver dig om din energirenovering. Hvor meget, det koster at få besøg af en energikonsulent, varierer fra selskab til selskab. Ofte kan du få kontakt til en energikonsulent gennem dit energiselskab.

Find prisen på din energirenovering her

Har du allerede besluttet dig for at energirenovere, eller vil du gerne se, hvor meget enkelte opgaver inden for energirenovering vil koste? Prøv vores gratis prisberegnere - få hurtigt og nemt en vejledende pris på din opgave samt et tilbud om et gratis og uforpligtende møde med en fagmand. Herefter kan du begynde at planlægge din energirenovering med det samme.

Har du en opgave, der falder udenfor kategorierne i vores prisberegnere, kan du beskrive din opgave med egne ord her på siden. En af vores dygtige medarbejdere vil herefter kontakte dig og helt gratis og uforpligtende vejlede dig om dit projekt. Beskriv din enegirenovering her:

Beskriv din opgave