advokat alarm arkitekt el garage gartner gulv isolering kloak koekken maler murerplastik prisberegning revisor advokat tag terrasse tilbygning typehus vindue vvs advokatalarmarkitektelgaragegartnergulvisoleringkloakkoekkenmalermurerplastikprisberegningrevisoradvokattagterrassetilbygningtypehusvinduevvs

Lægning af klinker på trægulv - vejledning

Alternativet er dyrt og besværligt – at brække gulvet op og starte helt forfra med konstruktionen af gulvet.

Men det kan godt lade sig gøre at lægge klinker eller fliser ovenpå et trægulv – hvis gulvet altså er nogenlunde plant, og hvis dørtrinshøjden tillader det.

Klinker på et ustabilt trægulv vil revne

Du kan typisk ikke lægge klinkerne direkte ovenpå trægulvet. Grunden til dette er, at et trægulv bevæger sig, når man går på det, ofte også selvom man ikke kan mærke det.

Problemet i dette er, at fliselim er meget hårdt og ikke giver sig. Når man går på gulvet, så vil undergulvet bevæge sig, og limen vil knække, fugerne og fliserne vil revne og rive sig løs.

Derfor er det vigtigt at afstive gulvet, før der lægges klinker.

Afstivning af gulvet før lægning af klinker

For at stabilisere og afstive trægulvet kan man montere en vandfast masonitplade på gulvet. Masonitpladen skal have en tykkelse på ca. 5 mm., og den skal sømmes fast på trægulvet. For at gøre gulvet mest muligt stabilt skal sømmene sidde forholdsvis tæt.

Derudover kan man vælge en parketlim til at lime fliserne fast til undergulvet i stedet for en almindelig fliselim. Parketlim er mere elastisk end fliselim, og limen vil derfor give sig i stedet for at knække, når man går på flisegulvet. Der kan også anvendes fleksibel fliseklæb med samme effekt.

Sådan lægges klinker på et trægulv

  1. Gulvet stabiliseres og afstives som beskrevet ovenfor.
  2. Gulvets jævnhed kontrolleres med et 2 meter langt rethold (en aluminiumsskinne).
  3. Fliserne lægges løst ned i det mønster, man ønsker, så man kan se resultatet og kontrollere at alt passer, som det skal.
  4. Fliserne fjernes igen og gulvet rengøres.
  5. Gulvet males med en primer (eks. LIP Primer) for at binde støv og lukke porer.
  6. En tandspartel bruges til at fordele og "rille" parketlim eller fleksibel fliseklæb, hvori fliserne klæbes fast til gulvet.
  7. Når limen/klæbemidlet er tørt, kan der fuges med en fugemasse.