advokat alarm arkitekt el garage gartner gulv isolering kloak koekken maler murerplastik prisberegning revisor advokat tag terrasse tilbygning typehus vindue vvs advokatalarmarkitektelgaragegartnergulvisoleringkloakkoekkenmalermurerplastikprisberegningrevisoradvokattagterrassetilbygningtypehusvinduevvs

Indblæsning af isolering

Her på Prisberegning.dk kan du læse om de forskellige muligheder for at isolere din bolig og beregne en cirkapris på projektet.

I dag er det normalt at isolere grundigt, når man bygger et hus, men i mange ældre ejendomme fra begyndelsen af 1900-tallet og helt frem til 1970'erne er der ingen isolering mellem etagerne. Der er derfor stort potentiale i at efterisolere – både for at undgå kolde tæer og spare på energien - men også for at forbedre indeklimaet i boligen.

Hvad er papirisolering?

Papiruld – eller cellulosefibre – er et effektivt og miljøvenligt alternativ til almindelig mineraluld. Materialet fremstilles af genbrugsaviser, der granuleres og tilsættes kemiske stoffer, som virker brandhæmmende og hindrer råd og svampevækst. Forarbejdningen kræver meget lidt energi og er mere miljøvenlig end fremstillingen af almindelige isoleringsmaterialer. Samtidig kan papirisoleringen komposteres, brændes eller genanvendes, hvis den er i god stand, og den skal derfor ikke deponeres, som det er tilfældet med almindelig mineraluld.

Papir har været anvendt som isolering i de seneste 100 år i USA og er siden 1945 blevet fremstillet industrielt. I Europa er det især i Tyskland, Finland og Sverige man har benyttet sig papirisoleringen, mens interessen for den alternative isoleringsform herhjemme har været støt stigende siden starten af 1990'erne. I dag foretages 4 ud af 10 indblæsninger af isolering med papiruld.

Papiruld kan anvendes i mange sammenhænge bl.a. som hulmursisolering, loftisolering, i etageadskillelser, krybekældre, skunke og som lydisolering.

Hvordan foretages indblæsningen?

Isolatøren foretager indblæsningen af isoleringen på forskellige måder afhængig af opgaven. Papiret kan sprøjtes løst på loftet, mens man i ydermure fjerner en mursten og sprøjter isoleringen ind i hulrummet med en slange, hvorefter hullet lukkes igen. I etageadskillelser – eksempelvis mellem to lejligheder eller mellem kælder og stueetage i en villa - sprøjtes isoleringen oftest ind oppefra eller fra siden gennem et boret hul, som efterfølgende spartles, så det ikke kan ses.

Fordele og ulemper

Papir som isoleringsmetode har en række fordele. Udover at papiruld er et bæredygtigt produkt, lydisolerer materialet bedre end almindelig mineral- og glasuld. I de fleste tilfælde kan papirulden indsprøjtes som efterisolering, uden at det er nødvendigt først at fjerne eksisterende isolering. Samtidig udfylder massen hele hulrummet og tilpasser sig træets naturlige bevægelser, så varmen ikke forsvinder gennem fuger og sprækker, som kan være en risiko ved konventionel pladeisolering.

Den eneste udfordring ved at isolere med papir er den borsyre eller borax, der tilsættes, som mistænkes for at have skadelig virkning, men når isoleringen håndteres med de rette sikkerhedsforanstaltninger, er der ingen sundhedsmæssig risiko, idet borsyren ikke har efterfølgende effekt på indeklimaet eller luftkvaliteten i boligen, så snart hullet er lukket igen efter indblæsningen.

Fordelene ved indblæsning af papiruld omfatter bl.a.:

  • Mindre Co2-udledning
  • Stabil rumtemperatur
  • Investeringen er tjent ind i løbet af 1-3 år
  • Færre støjgener
  • Mindre træk i boligen
  • Varmere gulvtemperatur
  • Bedre indeklima
  • Boligens værdi kan øges

Du kan læse mere om fordelene ved indblæsning af isolering og andre muligheder for at isolere på vores hjemmeside isoleringspris.dk.