advokat alarm arkitekt el garage gartner gulv isolering kloak koekken maler murerplastik prisberegning revisor advokat tag terrasse tilbygning typehus vindue vvs advokatalarmarkitektelgaragegartnergulvisoleringkloakkoekkenmalermurerplastikprisberegningrevisoradvokattagterrassetilbygningtypehusvinduevvs

Udvid boligarealet med en tilbygning

Byggetilladelsen og tegninger

Enhver form for udvidelse af boligarealet kræver tilladelse fra kommunen. Når man søger byggetilladelse, skal der sendes tegninger og informationer om byggeriet ind til kommunen, som så vurderer, om dit byggeri kan begynde eller ej.

Du kan enten få hjælp til opgaven fra en tømrer eller fra en arkitekt - typisk er det tilrådeligt at få hjælp fra en arkitekt til at tegne den nye tilbygning, og ofte kan du også spare en masse besvær og tid ved at få arkitekten til at hjælpe med myndighedsbehandlingen (byggetilladelsen).

Beregn en pris på myndighedsbehandling og arkitekttegninger af tilbygningen - klik her

Fundament og opmuring

Fundamentet er det, der bærer den nye tilbygning. Man kan nemlig ikke placere en tilbygning direkte på jorden - dette ville føre til ustabilitet, sætninger og i værste fald sammenstyrtning.

Fundamentet graves ud, armeres og støbes typisk i beton. I denne forbindelse kan der også etableres afløb i fundamentet, hvis der skal være et badeværelse/vådrum i den nye tilbygning.

Det er typisk en murer, der støber det nye fundament. Mureren står også for opmuringen af de nye ydervægge.

Beregn priser på opmuring og støbning af fundament - klik her

Tagkonstruktion og tagbelægningen

Tagkonstruktionen er det, der bærer taget - den består typisk af et skelet i træ. Hertil kommer selve tagbelægningen og isoleringen af tagfladen.

Taget er en del af husets klimaskærm - skærmen, der holder vind og vejr ude og varme inde. Derfor er det vigtigt, at taget er tæt og stærkt.

Der er mange materialer, man kan beklæde taget med, eksempelvis tegl, skifer, eternit (et kunststof), tagpap osv. Valget af tagbelægning bør træffes med henblik på at ramme den pris, levetid og det udseende, som man sigter efter.

Du kan beregne priser på forskellige tagbelægninger her

Nye vinduer og døre

Vinduer er typisk en vigtig del af en ny tilbygning, og i mange tilfælde vælger man også at placere en dør i tilbygningen. Vinduer og døre fås overordnet set i træ, plast og træ/alu.

Vinduer kan specialfremstilles eller de kan bestilles i standardmål - størrelsen kan bestemmes i fællesskab med din tømrer eller arkitekt.

Beregn en pris på nye vinduer og døre - klik her

Elektricitet og vvs

Skal der ledes elektricitet til den nye tilbygning, så har du brug for hjælp fra en elektriker. Elektrikeren kan hjælpe med at etablere nye stikkontakter og lampeudtag eller installere spots i loftet.

Beregn priser på elektrikeropgaver - klik her

Skal der være vandvarme i den nye tilbygning, så skal du have trukket rør og monteret radiatorer. Ligesom elektricitet er dette en opgave, der kræver autorisation.

Du kan beregne priser på VVS-opgaver her

Vær opmærksom på at der kan være flere småopgaver

Her har vi opridset de hovedopgaver, som skal udføres i forbindelse med en ny tilbygning. Men byggeprojektet involverer selvfølgelig andre små opgaver, eksempelvis maling, spartling, gulvbelægning mv.

For at få en komplet og endelig pris på en ny tilbygning, så er det nødvendigt at indhente et tilbud fra en eller flere fagmænd, som kan tage udgang i dit specifikke projekt.