advokat alarm arkitekt el garage gartner gulv isolering kloak koekken maler murerplastik prisberegning revisor advokat tag terrasse tilbygning typehus vindue vvs advokatalarmarkitektelgaragegartnergulvisoleringkloakkoekkenmalermurerplastikprisberegningrevisoradvokattagterrassetilbygningtypehusvinduevvs

Knirkende gulve - årsager og løsninger

Lyden af knirken opstår, når gulvbrædderne gnider mod hinanden.

Det sker eksempelvis, når gulvbrædderne har løsnet sig en lille smule fra strøerne, eller når underlaget ikke er helt plant. Der skal desværre ikke store mellemrum til, før gulvet begynder at give lyd.

Når underlaget er ikke helt plant

Underlaget skal være helt plant, når man lægger et trægulv - ellers vil gulvet komme til at knirke. Dette kan være svært, hvis man eksempelvis lægger et trægulv ovenpå et betongulv.

Hvis betongulvet ikke er helt jævnt, skulle underlaget have været afrettet, da gulvet blev lagt, men det er en svær opgave at stå med. Det handler ofte om forskelle på få millimeter, og et betongulv kan ikke slibes jævnt på samme måde som et trægulv.

Når underlaget ikke støtter gulvet godt nok

Hvis der er for langt mellem strøer, eller hvis gulvet ikke er opklodset godt nok, så kan gulvet komme til at "gynge" og gulvbrædderne gnider mod hinanden.

Du kan typisk mærke, om dette er problemet, når du går på gulvet. Hvis gulvet giver en smule efter eller gynger visse steder, så er det ikke understøttet godt nok.

Når der kommet afstand mellem gulvbræt og strø

Der sker af og til, at gulvbrædder arbejder sig løs med tiden. Dette sker, når gulvbrædderne er sømmet fast, men typisk ikke når de er skruet fast.

Over en årrække har sømmene skubbet sig en mikroskopisk smule, hver gang nogen gik på gulvet, og nu er der et mellemrum mellem sømmets hoved og gulvets kant. Derfor kan gulvbrædderne bevæge sig og gnide mod hinanden.

Når underlaget eller gulvet var fugtigt, da gulvet blev lagt

Når træ tørrer ud, svinder det ind - efter et stykke tid skrumper gulvbrædderne eller strøerne en lille smule. Dette gør, at de ikke længere passer til hinanden, eller at sømmene ikke længere er slået helt i, og gulvbrædderne gnider mod hinanden.

Løsninger på knirkende gulve

Den bedste løsning vil altid være at få et nyt gulv, der er lagt på et plant underlag i tørt træ, og som er skruet fast.

Der findes dog også andre og billigere løsninger - men vær forberedt på, at gulvet kan komme til at knirke igen senere hen.

  1. Når gulvet er sømmet fast ovenfra, kan sømmene "dykkes", så gulvbrædderne igen sidder helt fast til strøerne. Du tager en dyknagel (en lille blyantlignende metalnagel), placerer den oven på sømmets hoved og slår på den med en hammer. Så dykker sømmene længere ned i træet, og brædderne er fastgjort igen.
  2. Gulvene kan "proppes", de steder, hvor det knirker. Denne metode er mere avanceret. Man bruger et propbor til at bore en prop ud af trægulvet, og herefter skruer man gulvet fast til underlaget. Så limes proppen i hullet igen, så skruen er skjult. Denne løsning kan eksempelvis bruges, hvis gulvet ikke er sømmet fast ovenfra.
  3. Enkelte, problematiske gulvbrædder kan udskiftes, og ujævnheder herunder kan udlignes. Dette vil typisk resultere i, at dele af gulvet vil være lysere end resten, men dette vil med tiden udligne sig.