advokat alarm arkitekt el garage gartner gulv isolering kloak koekken maler murerplastik prisberegning revisor advokat tag terrasse tilbygning typehus vindue vvs advokatalarmarkitektelgaragegartnergulvisoleringkloakkoekkenmalermurerplastikprisberegningrevisoradvokattagterrassetilbygningtypehusvinduevvs

Fugtproblemer i kælderen

Fugt og svamp i huset kan medføre helbredsskader og -gener som allergi, øjenirritation, luftvejsproblemer, hovedpine, svimmelhed og koncentrationsbesvær.

Det er ikke al fugt i kælderen, der spreder sig og fører til en total inficering med hussvamp - i mange tilfælde betyder det bare, at kælderetagen ikke kan benyttes til andet end opbevaring af genstande, der ikke kan mugne, til vaskerum og lignende.

Det er dog under alle omstændigheder vigtigt at have øje på fugten i kælderen, så man kan sørge for at et lille problem ikke pludseligt er blevet til et stort og dyrt problem.

Sådan opstår fugt i din kælder

Fugt i kælderen opstår oftest på én eller flere af følgende måder:

  • Fugten trænger ind udefra gennem kældervæggene.
  • Fugten opstår som følge af utætte rør og dårlig vandafledning.
  • Fugten i kælderen øges, fordi man har vaskerum i kælderen, badeværelse og lignende.

De mest almindelige fugtproblemer og deres løsninger

De fleste problemer har en billig løsning, som har en begrænset effektivitet, og en dyrere løsning, som dog ikke kan garanteres at udelukke al fugt i din kælder.

Har man et omfattende fugtproblem i kælderen, kan det desværre oftest kun løses ved hjælp af den dyre løsning. I andre tilfælde findes der ganske enkelt kun en dyr løsning.

Kælderydervæggen og kældergulvet

Kælderydervæggen er ikke helt tæt : Der kan være sprækker og revner ved sokler og kælderydervægge - især ved huse af ældre dato. Herigennem trænger fugten ind.

Den 'billige løsning' :

  • Fjern al beklædning og belægning, som fugten ikke kan trænge igennem fra kælderydervæggene.
  • Sørg for, at der er mulighed for at fugten kan trænge ud i det fri ved hjælp af ventilationsriste og udluftningskanaler.
  • Ophæng en fugtpose, der opsamler fugt fra luften.
  • Behandl kun væggene med maling og materiale, som fugten kan trænge igennem.

Denne løsning egner sig stort set kun til formål, hvor du primært ønsker at beskytte det øvrige hus. Du vil højst sandsynligt stadig ikke kunne benytte kælderrum til hobbyrum og lignende.

Den dyrere løsning :

  • Tætning af kældervægge udefra - indebærer udgravning omkring huset og er en mere kompliceret opgave.
  • Isolering af kældervægge - mest effektivt gjort udefra. Indvendig kældervægsisolering kan føre til problemer, hvis det ikke udføres på den rigtige måde.
  • Lægning af omfangsdræn (en slags 'tagrende' der leder fugten væk fra ydervæggene).

Kældergulvet er ikke helt tæt : Her bliver vandet suget op nedefra - dette skyldes ofte at materialet under gulvet ikke er tilstrækkeligt effektivt til at forhindre vandopsugningen.

Den 'billige løsning' :

  • Du kan tætne det eksisterende betongulv ved at bruge et fugttæt materiale, eksempelvis støbeasfalt.
  • Du kan lægge en vandtætningsmembran (en slags fugemasse) og et klinkegulv ovenpå dette.

Den dyrere løsning (som også er den mest langtidsholdbare) :

  • Grav kældergulvet op og erstat det underliggende materiale med et mere effektivt og fugtsikkert materiale.
  • Udfør isolering af kældergulvet for at skabe et bedre indemiljø i kælderen.
  • Læg et drænlag af sand.

NB! Fjern al organisk materiale fra undergulvet, før du støber nyt gulv for at modvirke svampeangreb.

Brønde, dræn, rør, nedløbsrør mv.

Hvis brønd, dræn, rør eller nedløbsrør stoppes eller er utætte, skal de i nogle tilfælde renses - eventuelt af en kloakmester - tætnes eller måske skiftes.

Her bør du rådføre dig med en fagmand, som bedst vil være i stand til at foreslå den rette løsning til dit fugtproblem.

Vær opmærksom på, at forsikringsselskabet i nogle tilfælde vil dække skader som følge af brud på kloakledninger o.l.

Terræn uden om huset

Når der er forkert fald på terrænet omkring huset : Dette kan føre til konstante problemer med fugt i kælderen. Hvis fugten naturligt ledes mod dit hus (altså løber ned af bakke mod dit hus) vil fugtbelastningen på kælderydervæggene være større.

Løsninger :

  • Ret op på terrænet, så det naturligt leder vandet væk fra huset (evt. ved udgravning).
  • Dæk alle fordybninger omkring huset, så der ikke samler sig vandpytter.
  • Skab et kunstigt fald væk fra huset langs soklen ved hjælp af en vandtæt belægning.