advokat alarm arkitekt el garage gartner gulv isolering kloak koekken maler murerplastik prisberegning revisor advokat tag terrasse tilbygning typehus vindue vvs advokatalarmarkitektelgaragegartnergulvisoleringkloakkoekkenmalermurerplastikprisberegningrevisoradvokattagterrassetilbygningtypehusvinduevvs

Beregn prisen på ny facadebeklædning her

Hvornår beklæder man facader?

  • I forbindelse med nybyggeri - særligt arkitekttegnede huse og moderne boligbyggerier.
  • Når man vil renovere facaden eller gavlen på et gammelt og nedslidt hus.
  • Når man vil gøre 'kedeligt' udseende bygninger mere stilede, moderne og unikke - eksempelvis parcelhuse, lagerbygninger, erhvervsejendomme mv.
  • Når man har bygget en moderne tilbygning til et parcelhus eller lignende, og de to bygningssektioner ikke passer sammen stilmæssigt. I sådanne tilfælde kan facadebeklædning udligne forskellene.

Hvilke materialer er egnede til facadebeklædning?

Der er mange materialer, man kan anvende til facadebeklædning. Tommelfingerreglen er, at hvis man kan bruge det til taget, så kan man ofte også bruge det til facadebeklædningen - måske med undtagelse af strå.

Zink, stål, træ, aluminium, skifer og eternit er blandt de produkter som ofte anvendes til facadebeklædning.

Tagpap kan i visse tilfælde bruges til beklædning af facader, men anvendes dog yderst sjældent.

Du kan finde mere info om materialer til facadebeklædning her

Sådan udføres facadebeklædningen

Facadebeklædninger er mere komplicerede end bare at bore brædder fast på en mur. Der findes mange måder at gribe opgaven an på alt efter beklædningsmaterialet, men overordnet set udføres opgaven på følgende måde:

Der monteres først rigler på den eksisterende mur. Herefter efterisoleres facaden mellem riglerne, og der oprettes en vindspærre (en plade af eternit, gips, plast, krydsfiner eller lignende, der sørger for, at kold luft ikke trænger ind i isoleringsmaterialet).

Herefter monteres der evt. afstandslister, der sørger for god ventilation bag eks. træbeklædning, og til sidst selve facadebeklædningen.

Facadebeklædning er på ingen måde en begynder-gør-det-selv-opgave - hvis du ikke har erfaring med håndværk, så indhent hjælp fra en fagmand.

Husk, husk, husk!

Bygningsreglementet siger, at hvis du renoverer eller beklæder facaden på dit hus, så er du i samme forbindelse forpligtet til at efterisolere facaden/huset, så det lever op til nutidens energikrav. Du kan finde oplysninger om dette i Bygningsreglementet BR10.

Husk desuden at tjekke lokalplanen, før arbejdet går i gang - nogle lokalplaner tillader eksempelvis ikke træhuse/træbeklædning i området.