advokat alarm arkitekt el garage gartner gulv isolering kloak koekken maler murerplastik prisberegning revisor advokat tag terrasse tilbygning typehus vindue vvs advokatalarmarkitektelgaragegartnergulvisoleringkloakkoekkenmalermurerplastikprisberegningrevisoradvokattagterrassetilbygningtypehusvinduevvs

Nyt badeværelse

Nyt badeværelse - hvad bør jeg overveje?

Når du skal have nyt badeværelse, er det en god idé at gøre dig nogle overvejelser, før du begynder at bygge. Her er nogle af de spørgsmål, du kan stille dig selv:

  • Hvilken stil/hvilket design skal jeg vælge til mit nye badeværelse?
  • Hvilke funktioner skal badeværelset opfylde?
  • Hvad kan jeg gøre med den plads, jeg har?
  • Vil jeg udvide rummet eller bevare det, som det er?
  • Hvor meget må mit nye badeværelse koste?
  • Vil banken bakke op om mit byggeprojekt?

Bor du i lejlighed, kan et nyt badeværelse give dig mere plads - også helt uden at ændre på badeværelsets fysiske mål. Tænk i smarte opbevaringsløsninger og indbygning af elinstallationer som vaskemaskine og tørretumbler. Planlægning og omtanke fører til intelligent pladsbrug.

Økonomien er vigtig at overveje. Før du knytter dig for meget til ideen om et nyt badeværelse, er det en god idé at snakke med banken. Et badeværelse er typisk det dyreste byggeprojekt pr. kvadratmeter, som man kan få udført.

Bad og design

Der findes mange forskellige valgmuligheder, når du skal vælge dit nye badeværelses stil og design. Du kan finde inspiration flere forskellige steder, før du beslutter dig for en stil. Der er kataloger, boligmesser, udstillinger i butikker og hjemmesider, som kan hjælpe dig til at vælge dit nye badeværelses stil.

Som ved de fleste andre typer af byggeri og renovering, skal man være opmærksom på, at design koster penge. En renovering eller ombygning af dit badeværelse kan dog vise sig at være en god investering i dit hus eller lejlighed, hvis du en dag beslutter dig for at sælge.

Når du vælger, hvordan dit nye badeværelse skal se ud, så husk at tænke på fremtiden. Den stil, som er moderigtig og trendy nu, kan være gået af mode om blot et par år. Det udgør en stor udgift at bygge nyt badeværelse, så vælg med omhu.

Et tidsløst badeværelse kan gøre dit hus eller lejlighed nemmere at sælge og kan komme til at øge din boligs værdi. Et mere personligt og specialbygget badeværelse kan gøre det sværere for fremtidige beboere at forelske sig i din bolig.

Hvilke fagpersoner får jeg brug for?

Hvilke og hvor mange fagpersoner, du får brug for, afhænger af din opgaves størrelse. Her kan du se, hvilke opgaver de enkelte fagpersoner udfører, når du skal have nyt badeværelse:

  • En arkitekt eller indretningsarkitekt kan hjælpe dig med at få mest muligt ud af din plads og foreslå innovative løsninger. En arkitekt udarbejder typisk et skitseforslag for dig, som du benytter, når du aftaler arbejdets rammer med dine håndværkere. Det er ikke alle, der vælger at gøre brug af en arkitekt i forbindelse med renovering eller ombygning af badeværelse. Hvis du ingen erfaring har med byggeri og renovering, kan det dog vise sig at være en fremragende investering.
  • En murer udfører arbejde med klinker og fliser samt nye vægge og lignende.
  • En vvs-installatør monterer toilet, bruser, håndvask og badekar.
  • En tømrer installerer skabe, hylder og lignende.
  • En elektriker installerer belysning, stikkontakter og andre elinstallationer.

Nogle vælger at udføre en del af arbejdet selv for at mindske omkostningerne. Vær dog opmærksom på, at der er mange regler, der skal overholdes i forbindelse med at bygge et nyt badeværelse eller i forbindelse med at renovere et eksisterende.

Derudover er der flere sikkerhedshensyn, der skal tages, og derfor vælger de fleste at få hjælp fra fagpersoner. Den sikre vej er at ansætte håndværkere til at bygge dit nye badeværelse. Du sparer både frustrationer og tid, og du kan være sikker på, at alle installationer er lovlige.