advokat alarm arkitekt el garage gartner gulv isolering kloak koekken maler murerplastik prisberegning revisor advokat tag terrasse tilbygning typehus vindue vvs advokatalarmarkitektelgaragegartnergulvisoleringkloakkoekkenmalermurerplastikprisberegningrevisoradvokattagterrassetilbygningtypehusvinduevvs

Isoleringsopgaver med energitilskud

De fleste isoleringsopgaver giver energitilskud - selvfølgelig forudsat at der sker en forbedring af isoleringsgraden/energiforbruget.

Her kan du finde overordnet information om de forskellige isoleringsopgaver.

  • Hulmursisolering: Der indblæses isolering i mellemrummet mellem for- og bagmur i et muret hus. Isoleringen indblæses ved fjernelse af en mursten i facaden, som sættes i igen efter isoleringen.
  • Facadeisolering: Der isoleres udefra ved påklæbning af facadebatts i mineraluld. Facaden pudses herefter i grå eller indfarvet puds, så den får en flot, ensartet overflade.
  • Isolering af lette ydervægge: Her er væggen oftest opbygget ved hjælp af et træskelet, en vindspærre, en dampspærre og isolering. Facadebeklædningen ses oftest i træ, eternit eller lignende. Facadebeklædningen fjernes, og mangelfuld isolering erstattes eller suppleres.
  • Isolering af terrændæk eller krybekælder: Når det er muligt (ved træbjælkelag), så kan en krybekælder isoleres ved indblæsning af isolering, og ellers isoleres terrændæk/krybekælder med isoleringsplader. Et massivt betongulv mod terræn kan eks. isoleres med trædefast isolering med en tykkelse på 300-400 mm.
  • Kælderydervægge: Kælderydervægge isoleres ved, at der graves ud omkring huset, og derefter monteres der isoleringsplader udvendigt på kældervæggen.
  • Tagflade/tagkonstruktion: Tagfladen kan med fordel isoleres, hvis tagetagen bruges til beboelse, eller hvis loftisoleringen ikke er tilstrækkelig. Tagfladen skal desuden efterisoleres, så det lever op til de nutidige krav, når der skiftes tagbeklædning. Tagfladen isoleres oftest i selve tagkonstruktionen ved hjælp af isoleringsplader, eks. mineraluldsplader.
  • Loftsisolering: Loftet isoleres enten ved hjælp af pladeisolering, eks. mineraluld, eller ved indblæsning af eks. papiruld. Ved indblæsning ligger granulatet løst på loftsfladen, eller det indblæses i hulrummet mellem loft og loftsgulv.
  • Isolering af varmerør: Der vil ske et rimeligt stort varmetab, hvis varmerørene er uisolerede, når varmen føres rundt i huset. Derfor kan man med fordel isolere rørene med rørskåle (en kappe man hurtigt og nemt kan påføre rørene), eller tilføje ekstra isolering, hvis den ikke er tilstrækkelig.

Hvordan søger du energitilskud? Se her.